Vedligeholdelsesplan til boligforeninger
At drive en boligforening er et stort arbejde, og for at have et fuldt overblik over udgifterne samt bygningens stand er det nødvendigt med en vedligeholdelsesplan.
Dette kan vi hos Alm & Thomsen ApS være behjælpelige med at udarbejde.Vi har 20 års erfaring som både rådgivende ingeniører og byggerådgiver for boligforeninger. Vi holder selv til i Søborg, men vi udarbejder blandt andet vedligeholdelsesplaner til fordelagtige priser til boligforeninger i København og Storkøbenhavn.
Få et komplet overblik over bygningens vedligeholdelsesniveau
Det kan være uoverskueligt at sikre vedligeholdelsen af en hel boligforening, for hvad skal gøres nu og her, og hvilke udgifter kan der komme i fremtiden? Og hvornår kommer de?
Med en vedligeholdelsesplan kan du få et komplet overblik over bygningens vedligeholdelsesniveau. Du vil både kunne se, hvilke dele af bygningen der trænger til vedligeholdelse her og nu, og hvad der kan vente. Det giver både ro og overblik, samtidig med at det også skaber et økonomisk råderum.
Det vil for eksempel fremgå af planen, hvornår din ejerforening eller andelsforening skal have skiftet vinduer, renoveret taget og facaden, og hvor meget det vil komme til at koste. Det giver mulighed for at sikre, at der bliver sparet op til forbedringerne, og at vedligeholdelsen kan planlægges i god tid.