Kloakrenovering

Hos Alm & Thomsen udfører vi alle former for rådgivning inden for kloakrenovering, hvad enten det er som totalrådgiver, delt rådgivning eller underrådgivning og inden for renovering, nybyggeri, tilbygninger, ombygninger osv.

A/B Gullfoss

Følgende arbejder er udført:

Ejendommens kloakinstallationer er blevet delvist renoveret. På baggrund af en gennemført TV-inspektion af hele kloaksystemet, har vi gennemført en udskiftning/ strømpeforing af de tilbageværende gamle kloakledninger, der ikke tidligere var blevet udskiftet til plast. Alle oprindelige tagnedløbsbrønde og vejbrønde er blevet udskiftet til nye PP-brønde med sandfang og vandlås. Der er i alle hovedskelbrønde installeret rottestop som et supplement til den "gravide dame" der i forvejen sidder på ejendommens faldstammer. Gamle gulvafløb i kældre, der ikke var i brug er blevet afproppet og tilbageværende gulvafløb er sikret med højtvandslukke.

Opførelsesår: 1927

Byggeperiode: 5 mdr.

Antal boliger: 229

Byggesum: 3,5 mio

A/B Vesterparken​

Følgende arbejder er udført:

Ejendommens kloakinstallationer er blevet renoveret/ udskiftet. På baggrund af en gennemført TV-inspektion af hele kloaksystemet, har vi gennemført en udskiftning/ strømpeforing af alle kloakledninger. Kloakledninger der fortsat var i fornuftig stand er blevet strømpeforet og alle øvrige kloakledninger er blevet udskiftet til nye plastledninger (PP). Oprindelige fedtbrønde er blevet nedlagt og alle tagnedløbsbrønde og vejbrønde udført i beton er blevet udskiftet til nye PP-brønde med sandfang og vandlås. Der er i alle hovedskelbrønde installeret rottestop som et supplement til den "gravide dame" der i forvejen sidder på ejendommens faldstammer. Gamle gulvafløb i kældre, der ikke var i brug er blevet afproppet og tilbageværende gulvafløb er sikret med højtvandslukke. Ejendommens kældervægge er fugtsikret med omfangsdræn og varmeisolerende drænplader og der er lagt nye belægningssten og asfaltbelægninger med korrekt fald væk fra ejendommens facader og nedbrudte kældertrapper er fjernet og opført på ny.

Opførelsesår: 1915

Byggeperiode:  5 mdr.

Antal boliger: 64

Byggesum: 5.8 mio​

E/F Tårnbyhus

Følgende arbejder skal udføres:

Ejendommens kloakinstallationer skal renoveres/ udskiftes. På baggrund af en gennemført TV-inspektion af hele kloaksystemet, er vi nu i gang med gennemførelsen af en udskiftning/ strømpeforing af ejendommens gamle kloakledninger. Alle oprindelige fedtbrønde nedlægges og tagnedløbsbrønde og vejbrønde i beton udskiftes til nye PP-brønde med sandfang og vandlås. I alle hovedskelbrønde installeres der rottestop som et supplement til den "gravide dame" der i forvejen sidder på ejendommens faldstammer. Gamle gulvafløb i kælder, der ikke er i brug bliver afproppet og tilbageværende gulvafløb sikres med højtvandslukke.

Opførelsesår: 1946

Byggeperiode: 4 mdr.

Antal boliger: 54

Byggesum: 1,5 mio

Har du spørgsmål eller
​ønsker du at høre nærmere?

Find vores kontaktoplysninger herunder.

ALM & THOMSEN RÅDGIVENDE INGENIØRER ApS 

Vandtårnsvej 62A, 4, 2860 Søborg

Klik her for rutevejledning

CVR: 33597134 | Cookiepolitik

Kontakt os

Telefon: 88 82 70 10

E-mail: info@almogthomsen.dk

Persondata

Åbningstider

Mandag - fredag: 08.00 - 16.00