Kloak, dræn og fugtsikring

Der falder i dag mere og mere regn og de mere ekstreme vejrfænomener og hændelser bliver oftere og oftere. 

Det betyder, at de gamle kloaksystemer kommer under et større og større pres fremover. Vi kan tilbyde teknisk totalrådgivning, som sikrer en god og tryg gennemførsel af jeres kloak-, dræn- og fugtsikringsprojekt

Herunder ses et udpluk af typiske opgaver, som vi gerne bistår med:

LAR (lokal afledning af regnvand)

Kloakrenovering

​​De mere ekstreme vejrfænomener og voldsommere regnskyl presser vores gamle oprindelige kloaksystemer der er udført i ler, stål eller beton. Kloaksystemerne er ikke dimensioneret til de regnintensiteter og hændelser vi oplever i dag og mange systemer er helt tilbage fra ejendommens oprindelse og fremstår derfor ofte med en del skader i form af forskudte samlinger, aflejringer og rørbrud, hvilket også skaber problemer med rotter, der kan søge ud af kloaksystemet og op i vores bygninger, hvor de kan lave stor skade. Vi anbefaler altid, at der udføres en TV-inspektion af kloaksystemet for at kortlægge omfanget af skader og derefter lægge en plan for udskiftningen/ renoveringen af kloaksystemet. 

Nedenstående link henviser til et udpluk af referencer fra forskellige sager, hvor vi har beskæftiget os med kloakinstallationer.

Klik her

​Fugtsikring af kældre​

​Har man registreret fugtproblemer i ejendommens kælder og har man som bygningsejer et ønske om at kunne anvende arealet i kælderen til eksempelvis pulterrum/ opbevaring, vaskekælder, bestyrelseslokale eller beboelsesrum, hvis andre kriterier er opfyldt, så er det en god ide at få foretaget en fugtsikring af kælderen. I forbindelse med en kloakrenovering er det en oplagt mulighed for at få fugtsikret kælderen. Afhængigt af årsagen til fugtindtrængningen/ problemet, så kan der vælges mellem en vandret fugtsikring, hvor bølgeformede plader, fremstillet af rustfrit stål, presses ind i ejendommens fundament og en klassisk lodret fugtsikring, hvor der etableres omfangsdræn og monteres isolerede drænplader langs ejendommens facader og gavle eller en kombination af disse to løsninger. 

LAR​ - (Lokal Afledning af Regnvand)

I forbindelse med en kloakrenovering vurderer vi altid muligheden for LAR,  hvilket går ud på at håndtere regnvandet der, hvor regnen falder. Det kan gøres via forskellige tiltag, som nedsiver eller forsinker regnvandet. og dermed mindsker trykket på det offentlige kloaksystem. Af eksempler kan nævnes faskiner, regnvandsbede og forsinkelsesbassiner.

Nedenstående link henviser til et udpluk af referencer fra forskellige sager, hvor vi har beskæftiget os med LAR.

Klik her

Har du spørgsmål eller
​ønsker du at høre nærmere?

Find vores kontaktoplysninger herunder.

ALM & THOMSEN RÅDGIVENDE INGENIØRER ApS 

Vandtårnsvej 62A, 4, 2860 Søborg

Klik her for rutevejledning

CVR: 33597134 | Cookiepolitik

Kontakt os

Telefon: 88 82 70 10

E-mail: info@almogthomsen.dk

Persondata

Åbningstider

Mandag - fredag: 08.00 - 16.00